gamle huse, er smukke
gamle huse, er smukke
De traditionelle byggematerialer Man kalder meget bredt de omkring 30-40 byggematerialer, der indgår i ældre dansk byggeteknik, for de traditionelle materialer, idet de tidsmæssigt repræsenterer lange håndværksmæssige, fremstillingsmæssige og erfaringsmæssige traditioner. Vi har kendt disse materialers byggetekniske og holdbarhedsmæssige fordele og ulemper gennem hundredvis af år. Det gælder ikke de moderne byggematerialer, som vi i mange tilfælde kun har få års erfaringer med, og som ofte kommer med nye, forbedrede produkter. De traditionelle byggematerialer har på en række områder andre tekniske egenskaber end mange nye: De traditionelle byggematerialers fordele er, at: De repræsenterer langvarige erfaringer De er forholdsvis svage De er i regelen er helt diffussionsåbne De arbejder godt sammen med eksisterende materialer i ældre bygninger De kan vedligeholdes De kan repareres De er forholdsvis miljøvenlige De nedbrydes og patinerer på en naturlig måde De har en lang vedligeholdelsesmargen - Skab arkitektonisk helhed Indgreb bør understrege/skabe arkitektonisk helhed og udføres i overensstemmelse med bygningens alder, byggematerialer og bearbejdning af øvrige detaljer og bygningsdele. Principper for istandsættelse af ældre huse Dette kapitel omhandler de overordnede bevaringsprincipper. Det er ikke nok at vælge gode og rigtige materialer og metoder. Det er i lige så høj grad de overordnede bevaringsprincipper ved husets istandsættelse, der er afgørende for, om resultatet bliver godt eller skidt – det vil sige, om arbejderne forringer eller forbedrer bevaringsværdierne. Især hvis man skifter ud i stedet for at bevare, reparere og istandsætte de eksisterende elementer og materialer i huset, kan det få uheldige følger for bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske karakter. Hvis man sætter en 200-årig empirekommode i stand ved at overmale den med akrylmaling, skifte grebene med nye messinggreb og det ene ormædte ben med et stålben, det vil sige med nye, gode og anerkendte materialer, har kommoden mistet en væsentlig del af sin oprindelige karakter og er forringet som bevaringsværdigt objekt. Dette sker dagligt med vores ældre huse uden at ret mange løfter et øjenbryn. ’Djævelen ligger i detaljen’. Der skal i virkeligheden ikke ret meget til at ødelægge et smukt, helstøbt og velbevaret bygningsmiljø som dette. - Termovinduer med store kraftige og dominerende sprosser – eller tynde, falske pålimede sprosser, der snart falder af, i stedet for de originale fine og spinkle sprossevinduer. Grimt og skjoldet tyndpuds på murværket i stedet for det gamle, smukt patinerede murværk. Glinsende, plastikmalede facader i stedet for de sarte, lysende kalkfarver. Tynde eternitplader uden svaj ved tagfoden eller anmassende og glinsende, ’sortglaserede’ tagsten på taget i stedet for de klassiske danske tagsten af tegl. ’Overromantisering’ med blomsterkasser, ekstra ’krøllede’ smedejernsdetaljer, markiser, stokroser, flag og ’havenisser’ er lige så ødelæggende for et stilfuldt og stilfærdigt helhedsindtryk. originale vinduer af træ, med 100-200 år på bagen, som vi heldigvis stadig har tusindvis af i ældre danske bygninger, kan istandsættes og energiforbedres, så de både isolerer bedre mod varmen (de reelle energital for hele vinduet), er totaløkonomisk billigere og har langt længere levetid foruden at de også er billigere at vedligeholde på længere sigt – i forhold til tilsvarende nye vinduer af træ, plastik eller aluminium, forsynet med de mest moderne, højisolerende lavenergiruder. Dette er som sagt hverken en ’trossag’ eller blot en påstand. Det er videnskabeligt bevist. Dertil kommer at det også er bevist, at 90-95% af de gamle, originale trævinduer, der i dag udskiftes med nye vinduer, ikke er i dårlig stand. Tværtimod er det fine kernetræ i en fremragende kvalitet, så vinduerne uden problemer kan holde i mindst 100 år mere. Udskiftning af gamle, originale vinduer af træ med nye termo- eller energivinduer i ældre bygninger kan derfor ikke begrundes med en bedre varmeisolering/varmeøkonomi, med andre økonomiske grunde, herunder vedligeholdelsesøkonomi, eller med tekniske argumenter som kvalitet, holdbarhed eller forlænget levetid. Gode råd om vinduer i ældre bygninger: Vinduer i ældre bygninger. Tekniske forbedringer, Arkitektoniske forbedringer, Energimæssige forbedringer, Lydisolering, dagslyskvalitet og totaløkonomi. Når man beskæftiger sig med vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger, det vil sige bygninger opført før 1960-erne, bliver man ofte mødt af husejere, som ønsker at udskifte gamle bygningsdele og materialer med nye. Det skyldes tre væsentlige misforståelser: Det anses altid for dyrere og mere besværligt at istandsætte og bevare frem for at skifte ud eller bygge nyt Det hævdes, at moderne boligkomfort forudsætter store ændringer i ældre huset samt anvendelse af moderne materialer og produkter Det anses for umuligt at finde de rigtige materialer samt gode og kvalificerede håndværkere, der kan sætte ældre huse i stand Kommunalbestyrelsen vil ofte møde disse holdninger, når de stiller betingelser til arbejder, der skal udføres for tilskuddet. Som det vil fremgå af det følgende, vil kommunalbestyrelsen med denne håndbog få en række tekniske og faglige argumenter til at imødegå disse påstande, for i de fleste tilfælde forholder det sig lige omvendt: Det er oftest billigere, totaløkonomisk, at istandsætte og bevare end at skifte ud med nye materialer og elementer En udstrakt grad af bevaring samt anvendelse af traditionelle materialer kan sagtens leve op til alle krav om moderne boligkomfort i ældre huse Det er bestemt ikke umuligt at fremskaffe traditionelle materialer samt finde kvalificerede håndværkere, der kan sætte ældre huse korrekt i stand Et klart eksempel herpå er istandsættelse og energiforbedring af ældre vinduer frem for udskiftning til nye termovinduer eller energitermovinduer af træ, plast eller aluminium. Her har nye, sammenlignende undersøgelser udført af Raadvad-Centeret og Danmarks Tekniske Universitet vist, at ældre (for eksempel 200-årige), istandsatte, linoliemalede vinduer af træ, forsynet med tætte forsatsvinduer med energiglas, isolerer bedre, sparer mere på varmen, holder betydeligt længere, har mindre vedligeholdelsesudgifter per år og koster mindre totaløkonomisk end tilsvarende termovinduer. Reparation eller udskiftning Med hensyn til ældre bygningers materialer er mange husejere af den mening, at nye materialer og bygningselementer må holde bedre og længere end de gamle samt kræve mindre vedligeholdelse. De fleste ser det også som en kvalitet ved de nye materialer, at de er stærke og hårde frem for de gamle, originale materialer, der kan virke svage og bløde. Men selv om de gamle, originale materialer i ældre bygninger kan se nedbrudte og slidte ud i overfladen, er de ofte i fremragende stand på trods af deres alder. Erfaringer viser, at hvis gamle bygningsdele istandsættes og vedligeholdes korrekt og med de rigtige materialer, så vil de, næsten uanset alder og tilstand, kunne holde bedre og længere end mange nye materialer og elementer samt kræve mindre vedligeholdelse. Dette gælder ikke stråtag, der skal skiftes efter 30-40 år, men et stykke birkebark svøbt rundt om en bjælkeende for at holde fugten ude har på Christiansborg Slotskirke og andre steder vist sig at kunne bevare bjælken i 200 år, og det kan for eksempel moderne tagpap ikke. Der er tusindvis af vinduer, der har holdt i 200-250 år, og det betyder, at alle vinduer ældre end 1950 og udført efter samme principper som de 200-årige uden problemer kan holde i 200-250 år. De færreste nye, moderne termovinduer af træ, plastik eller aluminium opnår en tiendedel af denne levetid. Nænsom bygningsbevaring Som vejledende retningslinier for husejere og kommunalbestyrelser har Raadvad-Centeret formuleret fem overordnede bevaringsprincipper for begrebet Nænsom bygningsbevaring, der sætter forståelsen og respekten for huset i fokus: 1. Nænsomhed og respekt Gør så lidt som muligt, og bevar og istandsæt bygningens oprindelige og originale dele så nænsomt som muligt frem for at skifte ud. Nye elementer bør om muligt kunne fjernes igen. 2. Bevar slid og patina Ældre huse må godt se gamle ud. Man bør skelne mellem naturlig nedbrydning, slid samt patina og forceret nedbrydning, skader og nedslidning. Spørg uvildige fagfolk til råds, hvis der er tvivl om, hvornår en original bygningsdel skal repareres eller udskiftes. 3. Brug de traditionelle materialer, konstruktioner og håndværksmetoder Byg på erfaring. Vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger bør som hovedregel ske med samme håndværksmetoder og byggematerialer, som bygningen blev opført med. De traditionelle materialer arbejder erfaringsmæssigt bedre sammen med eksisterende materialer, og det samspil og den konstruktion, de indgår i, og måden, arbejdet udføres på, er meget vigtig. 4. Foretræk kvalitet frem for kortsigtet økonomi Gør det rigtigt fra starten. Vedligeholdelse og istandsættelse bør altid udføres optimalt og af fagfolk med erfaring og kompetence på området. 5. Skab arkitektonisk helhed Indgreb bør understrege/skabe arkitektonisk helhed og udføres i overensstemmelse med bygningens alder, byggematerialer og bearbejdning af øvrige detaljer og bygningsdele. Forstå dit hus Nænsom bygningsbevaring handler konkret om at: Forstå huset, blandt andet årsager til og grader af naturlig forvitring og skader Lade huset fortælle gennem historiske og byggetekniske iagttagelser og undersøgelser Tage huset med på råd ved at bevare dets særlige karaktertræk og identitet Passe godt på huset gennem en løbende, planlagt og systematisk vedligeholdelse, der blandt andet skrives ned og fotodokumenteres. Et ældre hus er kun til låns, og det må gerne stå med de samme eller flere kvaliteter, når vi er væk. Her er det en af vores superlærlinge Daniel & Anders Mandrup